Van der Leeuw havde sit virke i første halvdel af det 20. århundrede, men fik en særlig i indflydelse i Danmark fra 1969, hvor hans indføring i religionsfænomenologien udkom på dansk under titlen Mennesket og Mysteriet. Med afsæt i van der Leeuws brug af mana som central eksplanatorisk kategori, revurderes dette begreb for at undersøge dets relevans for den moderne religionsvidenskab