Sådan sletter du reserveringer

10.07.20
Har du ikke længere brug for eller ønsker at låne et materiale, så kan du selv slette reserveringen.

Du kan selv slette dine reserveringer, når du er logget ind på hjemmesiden eller via app'en.

Sådan gør du på hjemmesiden, når du er logget ind:

  • Klik på Min konto  - du kommer ind på en side, hvor du kan se din lånerstatus.
  • Klik på Mine reserveringer - du får en oversigt over dine reserverede materialer
  • Markér de titler, som du ikke længere har brug for eller ønsker, med et flueben - herefter fremkommer der en rød knap, som kan slette de udvalgte reserveringer. Se billede.
  • Klik på den røde knap med teksten Slet udvalgte titler

Det gælder både for reserveringer på bibliotekets egne materialer og materialer, som er bestilt hjem til dig fra andre biblioteker i landet.

Når du sletter unødige reserveringer, hjælper du med at forkorte ventelisten for de næste i køen og skåner personalet for unødigt arbejde.