Staten er grundlæggende tvetydig og sætter i hele sit virke spørgsmålstegn ved det klassiske alternativ, der kan symboliseres ved Hegel og Marx: på den eneside den hegelianske forestilling om bureaukratiet som en universel kategori med en intuition og en vilje i overensstemmelse med almenvellets interesser; på den modsatte side den marxistiske forestilling, hvor bureaukraterne er det universelles usurpatorer, der uretmæssigt tilegner sig det universelle og optræder som om de offentlige ressourcer er deres private ejendom