I den såkaldte livsreformbevægelse (ca. 1890 til ca. 1935) var bæredygtighed med naturen et eksistentielt spørgsmål for menneskeheden ligesom i nutidens klima- og miljødebat. Begreberne var ikke fuldstændig identiske: I stedet for bæredygtighed talte man om 'balance', og 'natur' blev primært forstået som menneskets oprindelige tilstand