Om hvordan man inden for arkitekturen kan sige, at antikken i sig selv er blevet et symbol på det ophøjede, rene og ædle - noget alle gerne vil associeres med. Særlig værdi får det rene i en virkelighed, hvor der ikke er plads til dets modsætning, i en totalitær virkelighed. Det er derfor ikke overraskende, at antikken er en hyppig gæstestjerne i totalitære regimers symbolsprog - det handler om at styre narrativen og dermed at styre egen og andres virkelighedsopfattelse