Udbruddet af coronavirus i Kina aktualiserer en velkendt udfordring i bioetikken, når det drejer sig om kollektivets brug af magtmidler over for den enkelte: Hvornår er karantæneredskabet - isoleringen af potentielt smittede borgere - moralsk forsvarligt eller endda påkrævet? Og hvornår er dette middel for drastisk?