Suget ind

20.04.21
Webserie om bøger til børn formidlet af børn

"Suget ind" er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med "Suget ind" er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.

I inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelse.

Brug "Suget ind" i undervisningen eller som inspiration til frilæsningen. I finder alle afsnit af suget ind her eller på eReolen Go.