For børn

Sommerbogen 2026

Når børn læser i ferien, stimulerer de læselysten og vedligeholder deres læseniveau. Sommerbogen er en sjov læseudfordring til ferien og alle vinder en præmie!

Af Dorthe Langebjerg Nielsen

Sommerbogen 2026 løber fra fredag den 12. juni til fredag den 14. august, og er Danmarks største læsekampagne. 

Hvordan deltager du?

Læs eller lyt til tre bøger og løs 10 udfordringer fra Sommerbogens udfordringsark. Udfordringsarket kan hentes på dit lokale bibliotek eller printes hjemmefra.

Alle børn på 6-15 år, der gennemfører Sommerbogen og afleverer det udfyldte udfordringsark til bibliotekaren indenfor kampagneperioden 12. juni - 14. august, får en flot bogpræmie + chancen for at vinde et gavekort på 250 kr. til Bog og Ide + mulighed for at deltage i lodtrækningen om en af de tre hovedpræmier; at tømme en boghandel på 5 minutter.

Konkurrencen kort: 

Man kan deltage i Sommerbogen fra den 12. juni til den 14. august 

• For alle børn mellem 6 og 15 år 

• Hent et udfordringsark på biblioteket eller print det selv hjemmefra

• Læs eller lyt 3 bøger og løs 10 af læseudfordringerne

 • Udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket

 • Aflever det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest d. 14. august og få en boggave

God sommer og god læselyst! Vi ses på biblioteket.