Bliv klar til skolestart
Læs om at starte i skole eller leg med sproget med rim og remser.
Af Dorthe Langebjerg Nielsen
Springet fra børnehave til skole er en stor ting for alle børn. Nogle børn glæder sig rigtigt meget til at komme videre til skolen, andre er mere tøvende og måske lidt bekymrede. Bøgerne kan være gode til at dyrke interessen for alt det nye, eller som indgang til at tale om det svære.
Læs historier der handler om skolestart - og som er gode at bruge som afsæt til en snak om forventningerne til skolestarten, hverdagen i skolen og det nye liv som skolebarn.
På listen er der også rim -og remsebøger med alfabetet, som kan være med til at vække den sproglige nysgerrighed.