"Som sprækker i jorden" af Clare Leslie Hall
Af dolan
Beth lever lykkelig sammen med hendes mand Frank og de driver sammen en fårefarm i det sydlige England.
Da ungdomskærligheden Gabriel pludselig dukker op med sønnen Leo, opstår der hurtigt følelser mellem Beth og Gabriel igen.
Beth og Frank har mistet et barn og drengen Leo får Beth til at tænke på sin egen søn. Hun begynder derfor at se mere til Leo end Frank synes om. En mand bliver dræbt og spændingerne tager til. Livet består af valg og en række tilfældigheder som har store konsekvenser.
Kærligheden til naturen, det daglige hverdagsliv på farmen er smukt beskrevet. Ligeså er kærligheden mellem Beth og Frank.
”Som sprækker i jorden” appellerer til dig, som holder af naturen, kærligheden og brændende erotik. Bogen er tempofyldt og jeg fløj igennem den og var godt underholdt. / Jannie