Musik

Emmelie de Forest: Fra Dansevise til Only Teardrops

Tid
20:00 - 22:00
Pris
billet: 195 kr.
Sted
Biblioteket i Kilden
Nygårds Plads 31,
2605 Brøndby
Teatersalen
Tidligere Eurovision-vinder Emmelie de Forest inviterer dig med på en personlig og musikalsk rejse, når hun besøger Kulturhuset Kilden den 18. september 2027.

Siden sejren ved Eurovision Song Contest i 2013 har Emmelie optrådt på scener over hele Europa og haft en international karriere, der har ført hende fra koncertsale og symfoniorkestre til festivaler, tv-shows og store livearrangementer. Nu gæster hun Kulturhuset Kilden den 18. september 2027. 

Med Fra Dansevise til Only Teardrops vender hun blikket mod de sange og den musikalske arv, der har været med til at forme hendes egen kunstneriske rejse. Med udgangspunkt i Eurovisions rige sangskat fortolker Emmelie en række af de sange, hun selv er vokset op med, blevet inspireret af og siden har taget med sig ind i sin egen musik. Det er sangene, der har overlevet tiden, krydset landegrænser og rørt generationer af lyttere over hele Europa. 

Gennem personlige fortællinger og intime arrangementer tager Emmelie publikum med på en rejse gennem Europas musikalske historie, hvor franske, italienske, spanske, svenske, engelske og danske sange mødes i et fælles univers. Undervejs fortæller hun om sangene, historierne bag dem og om, hvordan de har været med til at forme hendes egen musik og kunstneriske identitet. 

På scenen står Emmelie de Forest sammen med to musikere i et intimt trioformat med klaver, guitar, mandolin, dobro, autoharpe og flerstemmige vokaler. Fra Dansevise til Only Teardrops er en koncert om sangene, minderne og musikken, der stadig formår at samle og bevæge mennesker på tværs af generationer og landegrænser

Koncerten er ikke et traditionelt Grand Prix-show, men en stemningsfuld og nærværende koncertoplevelse, hvor de store melodier, de stærke fortællinger og kærligheden til den europæiske sangtradition er i centrum. 

Praktisk information

Dato: Lørdag den 18. september 2027

Tid: Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten begynder kl. 20.00 og slutter kl. 22.00.

Sted: Teatersalen i Kulturhuset Kilden

Pris: 195 kr.

Bemærk: Koncerten er med siddepladser.