Forfattersamtale med Maren Uthaug
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
billet: 65 kr.
- Sted
-
Biblioteket i Kilden
Nygårds Plads 31,
2605 Brøndby - Biblioteket
Tags
AnbefalingerBibliotek
Biblioteket i KildenI Maren Uthaugs prisbelønnede procenttrilogi er de traditionelle kønsroller vendt på hovedet. Mændene er fjernet fra det offentlige liv, kvinderne har overtaget magten, og samfundet er indrettet efter en helt ny verdensorden.
Den 13. april 2027 gæster Maren Uthaug Kilden til en forfattersamtale med vores egen litteraturformidler Nanna Søndergaard om romanerne 11%, 88% og 1%. Romaner, der tilsammen tegner et både grotesk, humoristisk og tankevækkende billede af en fremtid, hvor alt forbundet med mænd er uhyggeligt og ulækkert.
Maren Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for 11%, mens både 11% og 88% blev kåret til Årets Roman ved Mofibo Awards. Hendes bøger har vakt opsigt med deres sorte humor, skarpe satire og kompromisløse behandling af køn og magt.
Til forfattersamtalen fortæller Uthaug om tankerne bag trilogien og det særegne univers, hvor forestillingerne om køn, magt og normalitet bliver sat på prøve.
Så glæd dig til en aften med spænding, refleksion og god underholdning for alle, der elsker stærk litteratur og tankevækkende historier.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 13. april 2027
Tid: 19-21
Sted: Kulturhuset Kilden
Pris: 65 kr.