Livestream: Tang
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Gratis billet: Gratis
- Sted
-
Biblioteket i Kilden
Nygårds Plads 31,
2605 Brøndby - Biblioteket
Bibliotek
Biblioteket i KildenUnder havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden.
Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?
Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer.
Ved Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Det livestreamede foredrag er en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, hvor du kan komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Alle foredrag livestreames fra Aarhus Universitet.