Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Hør om universets, livets og menneskets opståen og om alle de videnskabsfolk, der har forsøgt at finde sammenhæng i det hele. Illustreret faktabog for børn fra 12 år

Beskrivelse

En forkortet og gennemillustreret udgave af Bill Brysons fagbog for voksne,  En kort historie om næsten alt, der for anden gang udkommer i en bearbejdet udgave til børn. Bogen er i stort format og er inddelt i seks store hovedafsnit, der i en børneversion gengiver den oprindelige bog for voksne. Bogen er inddelt i seks kapitler med en række afsnit, der på dobbelte opslag er fyldt med farvede illustrationer og faktabokse. Forrest er forord af Bill Bryson og bagerst er et stikordsregister

Vurdering

Flot og appetitvækkende bog, der giver et overblik over de store naturvidenskabelige spørgsmål. Den farverige forside og det store format vil helt sikkert virke tiltrækkende og give lyst til fordybelse. Forlaget angiver, at bogen er for børn fra 8 år, men sprogligt er den ikke helt let at læse og kræver en sikker læser

Andre bøger om samme emne

I 2009 udkom også en bearbejdet udgave af Bill Brysons bog til børn, En meget kort historie om næsten alt. Sprogligt og indholdsmæssigt er udgaverne ens, men illustratorerne er udskiftet med andre, der bla. kendes fra en række nyere faktabøger for børn. Ønskes lettere sproglige bøger til børn om naturvidenskab findes fx Liv i rummet og Tidslinjen : en rejse gennem historien