Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

To nye spændende fantasybøger i serien "Helt", hvor du selv er hovedpersonen. Til 8-12-årige fans og til børn, der er lidt læsetrætte

Beskrivelse

I disse bøger er du selv hovedpersonen, og du bestemmer hvad, der skal ske ved at træffe et valg efter hvert afsnit. Når du har truffet dit valg, får du at vide, hvilken side, du skal gå videre til. I "Drage" er du den sidste drageridder, der skal bekæmpe Grull den Grusommes hær af barbarer, der vil udslette kongeriget. I "Troldmand" er prins Bron blevet bortført fra sin vugge af den onde heksedronning. Du er en troldmandslærling, der skal redde Bron. Træffer du mon de rigtige valg? Bøgerne har sort-hvide tegninger og quiz, så du kan tjekke, om du har helt styr det, du har læst

Vurdering

To nye bøger i populær serie, der byder på masser af action og spænding. Bøgerne har korte afsnit og en stor skrifttype, som gør bøgerne lette at læse. Træffer du ikke de rigtige valg, har du mulighed for at prøve igen. Når man læser bøgerne, minder det om at spille et spil, og det vil tiltale både drenge og piger

Andre bøger om samme emne

Chapmans "Du vælger selv om du vil leve eller dø", hvor Virus er en af bøgerne, er også en serie, hvor man selv er hovedpersonen. Til de lidt yngre findes fx Huset med de 100 vampyrer og andre af samme forfatter, der har flere billeder og forslag til løsning