Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Grundbog i at strikke strømper, hvor du får flere forskellige måder at strikke strømper på. Bogen kan bruges til både nybegyndere og erfarne strikkere

Beskrivelse

Grundbog med 8 forskellige mønstre på strømper i størrelser fra 19-45 i sko. Dertil indeholder bogen 4 forskellige måder at strikke en tå på og 3 forskellige måder at strikke en hæl. Der er opskrifter på tykke, tynde og fine sokker samt feminine, stribede, lange og yoga sokker. Til hver strikkeopskrift er der en udførlig vejledning, et billede af det færdige produkt og en tilhørende video, man kan se via et link eller en QR-kode. Bagerst er der en liste over garnkvaliteter, forhandlere, videoer og forkortelser

Vurdering

Indbydende strikkebog, som guider strikkeren gennem processen. Er man kommet i tvivl, så er der god hjælp at hente i videoerne. Varierende i sværhedsgrad, så der er noget for enhver, og med de forskellige tå- og hæltyper, tager bogen hensyn til fødders forskellige former

Andre bøger om samme emne

Der findes i forvejen Sokkebogen, 40 nemme sokker og Op art-sokker