Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Astrid og Clara er bedste veninder. De går til springgymnastik sammen, men pludselig sker der en forandring. En letlæst bog til piger fra 3. klasse

Beskrivelse

3. bog i serien "Min største hemmelighed" hvor fortælleren er Astrid. Bogen bliver indledt med en side fra Astrids venindedagbog. Læseren ser, at Astrid elsker gymnastik. Hun drømmer om OL, men hader at være uvenner. Bedste veninde er Clara, men der kommer en konflikt mellem de to veninder. Astrid bliver nemlig udtaget som trænerens favorit til at lave finalen ved årets gymnastikopvisning. Det bliver for meget for Clara. Heldigvis finder Astrid en måde at løse og håndtere problemet på. Bogen har ingen illustrationer ved teksten. Den er inddelt i 12 kapitler og har lix 15

Vurdering

Omslaget signalerer pige- og venindebog. Astrid med de megastore øjne kigger ud på læseren. I pupillen er de to veninder Basma og Sofie tegnet ind. Bogens tekst er sat letlæseligt på opslagene, der alle har en pink/ turkis dekorativ ramme omkring teksten. Teksten er velskreven, og handlingen rammer direkte ind i målgruppens dagligdag, hvor alle kan spejle sig i problematikken om konkurrence, hemmeligheder, bagtalelser og om at have svært ved at håndtere glæden ved at blive udtaget

Andre bøger om samme emne

I samme serie og med de samme personer anbefales Min største hemmelighed - Sofie og Min største hemmelighed - Basma