Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Ønsker du et bedre og friere liv? Et liv hvor du vrister dig fri af hverdagens trummerum og tager en chance? Her kommer en udgivelse om at sige sit job op og forfølge sine kreative drømme. Bogen henvender sig til læsere af selvhjælpsbøger, som går med lysten til at foretage karriereskift

Beskrivelse

Bogen er delt op i 3 dele med overskrifterne "Livet i skyggen", "Vejen ud af skyggelivet" og "Livet i solen". Bogens 1. del fokuserer på det at være lønmodtager, mens 2. del omhandler det at bryde ud og opsige sit job. 3. del har fokus på det nye liv, hvor der bla. er fortællinger fra det virkelige liv. Bogens filosofiske del trækker på bla. Friedrich Schiller og Viktor Frankl. Ole Ditlev Nielsen har senest udgivet bogen Slow living

Vurdering

Der er givetvis mange, der drømmer om at kunne få et kreativt arbejdsliv, hvor man accepterer visse økonomiske afsavn, men stadig skal kunne betale huslejen. I disse tilfælde kan denne udgivelse virke som en inspirationskilde og en bog med værktøjer. Forfatteren tager udgangspunkt i sit eget liv gennem bogen. Kan bedst betegnes som en farverig og positiv guide udi at forfølge kreative drømme

Andre bøger om samme emne

Bogen Find din passion på 4 uger, har fokus på karriereskift, men er dog mere orienteret om det traditionelle jobmarked. Ved joblivets korsvej, handler om at komme videre efter en opsigelse