Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Om det at leve et liv uden at få egne børn, hvad enten det er frivilligt eller ufrivilligt. For voksne med personlig eller professionel interesse i emnet

Beskrivelse

Interviewbog med mænd og kvinder, der ikke har fået egne børn og fagpersoner, der arbejder med mennesker, der ikke har fået børn. Bogen indeholder en bred palette af personer, der forholder sig til barnløshed fx: en mand, der har valgt ikke at give sine gener videre pga. sygdom, en kvinde, der altid har vidst, hun ikke ville have børn, en ufrivilligt barnløs, en karrierekvinde, der aldrig har ønsket friheden stækket ved at få børn, en sorgforsker, en homoseksuel mand, en præst, en mor hvis døtre ikke ønsker at få børn osv. Bogen afsluttes med en historisk gennemgang af det at få børn fra jæger/samlersamfundet til i dag, skrevet af en forsker

Vurdering

Bogen er velskrevet og letlæselig. Det er beundringsværdigt så godt bogen kommer rundt om spørgsmålet om at få eller ikke få børn. Det bliver belyst fra rigtig mange, berigende vinkler. Bogen diskuterer flere gange, at det er forkert at blive kaldt "barnløs", og dermed defineret ud fra noget man ikke er, og hele den præmis er interessant

Andre bøger om samme emne

Bøgerne Valget er dit! og Kære Zoe Ukhona kredser blandt andet også om ikke at føre sin slægt videre