Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Onkel Ofelia er noget helt særligt. Han går med flæsekjole, spiller fodbold og er ligeglad med hvad andre tænker. Billedbog fra 3 år

Beskrivelse

Onkel Ofelia går med læbestift, laksko og flæsekjole. Han er ligeglad med hvad andre tænker om ham, og han kan spille fodbold i høje hæle og prutte så modstanderne taber. Han giver de dejligste knus, elsker gamle biler, og har en kæreste der hedder Anders. Historien er fortalt på 19 vers. Bagest i bogen er der gode råd og vejledning til den voksne læser. Charlotte T. Frobenius er både forfatter og illustrator

Vurdering

Kærlighed kommer i mange former, og her er det en sjov transkønnet onkel. Kan læses som en historie om at være anderledes, og kan bruges som introduktion til at være en anderledes familie. Bogens tekst på vers glider ikke helt let ved oplæsning, men fungerer mere som almindelig tekst. Der er ikke noget handlingsforløb, men tale om enkeltstående oplevelser, særlige forhold og beskrivelser af onklen. Illustrationerne er holdt i varme farver og en sød streg. Kan bruges til dialog om transkønnethed og LGBT

Andre bøger om samme emne

 Pigefest - for Søren! handler om Tulle, der skal holde pigefødselsdag, men synes det er lidt svært med to fædre. I Hele familien handler det om Sofie, der lever i en regnbuefamilie sammen med sin far og hans kæreste Palle. Hej med dig Bjørn åbner for en snak om de gængse kønsstereotyper