Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Forskeren og teologen Svend Andersen stiller spørgsmålet: "Giver det mening at tænke Gud i dag?" En kort og hurtig gennemgang af begrebet Gud gennem historien, skrevet for filosofisk og religionsvidenskabeligt interesserede samt læsere af serien "Tænkepauser"

Beskrivelse

Denne lille bog (18x10 cm) indgår i den populærvidenskabelige serie "Tænkepauser", der er en række forskeres letlæste og tankevækkende introduktioner til nogle af deres yndlingsemner - primært inden for humaniora. SA vender Guds eksistens i en række korte kapitler, der formår at komme omkring gudsbeviser, religionskritik, monoteisme/polyteisme, andre gudekredse end den kristne, teodicé-problemet og andre religionsfilosofisk relevante afstikkere inden for emnet

Vurdering

SA kommer kort og klart omkring et religionsfilosofisk grundpensum. Bogen er faglig, seriøs, velskrevet og letlæst. En god indgang, hvis man i studiemæssig sammenhæng skal have overblik over emner som gudsbeviser, sekularitet, monoteisme/polyteisme, grundlæggende religionsfilosofi eller teodicé-problemet

Andre bøger om samme emne

Denne bog er en lille samler, der kommer vidt omkring på kun 60 sider. Emnet i hvert enkelt kapitel i bogen kan i den øvrige litteratur studeres videre i dybden i Jobs tårer om teodicé, En religion bliver til om tiden omkring kristendommens grundlæggelse og Kritik og tro om Nietzsche og religionskritik etc