Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Hagen Thomasen

Kort om bogen

Skab en unik stil med enkle strikkeopskrifter kombineret med smukke broderede blomstermønstre. For interesserede i strik og broderi

Beskrivelse

"Moderne broderi" indeholder, titlen til trods, både strikkeopskrifter og broderitips. Strikkeopskrifterne kan efterfølgende styles med blomsterbroderier efter egen smag. Ud over det broderede hjemmestrik er her tips og skabeloner til at brodere på færdigt tøj, enten for at skabe et unikt udtryk eller for at skjule et hul i yndlingsblusen. For begyndere er der en lille broderiskole med de mest anvendte sting og tips til indkøb af udstyr. Bogen er oversat fra norsk, og forfatteren har en populær Instagram-konto med over 70.000 følgere

Vurdering

"Moderne broderi" er en fin bog med et smukt udstyr. Den henvender sig nok hovedsageligt til begyndere, men mere rutinerede vil kunne improvisere videre ud fra bogens idéer. Broderi på tøj ligger godt i tråd med tidens fokus på reparation og at skabe sin egen unikke stil

Andre bøger om samme emne

 Stitches kombinerer også strik og broderi, mens broderi som reparation kendes fra sashikotraditionen, fx Sashiko broderi