Lektørudtalelse

Forfatter: Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Læs om over 100 spændende dyr i denne flotte og tykke bladre-bog. Du har sikkert ikke hørt om dem alle før. Fra 8 år og opefter

Beskrivelse

På hvert opslag ses et stort foto og en tegning af et nyt dyr. En lille tekst med store bogstaver præsenterer fakta om dyret, og et længere stykke tekst fortæller dyret med detaljer fra myter eller religion. Billedteksten ved fotografiet angiver præcist, hvilket dyr, der er tale om, og i hvilke verdensdele, vi kan støde på dyret. Et slægtstræ bagerst i bogen placerer arter og slægter i forhold til hinanden. Så kommer et opslag med ordforklaringer og til sidst en oversigt med latinsk navn, gruppe, længde eller højde samt lokalitet. Forfatteren har skrevet flere naturbøger, på dansk er udgivet to, fx Prærie

Vurdering

Det er en meget flot bog: klassisk look, læderagtigt omslag med guldsnit. En flot bog, enten til at bladre i eller til at læse fra ende til anden. Smukke illustrationer og rigtig gode billeder. Bogen er for øvrigt god til at aflive forskellige myter, om fx gribben og kamæleonen. Det særeste dyr er nok pjaltefisken, som jeg aldrig har hørt om før. Papegøjefisken, der kan skifte køn var også ny for mig

Andre bøger om samme emne

Vi har naturligvis mange bøger om dyr, fx Tigre i serierne "Dyrebiblioteket" og "Verdens vildeste dyr". Sebastian Klein har skrevet 5 forskellige bøger med hver 100 dyr, fx Verdens 100 farligste dyr