Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Har der levet dinosaurer i Danmark? Hvordan så megainsekter ud? Hvor klog var Tyrannosaurus rex? Det og meget mere kan du læse om i denne bog. For de 9-12-årige

Beskrivelse

"Gåden om fortidsdyr" er endnu en titel i serien "De små fagbøger". Bogen har 16 kapitler som hver består af et dobbeltopslag, med tekst på den ene side og en tegning på den anden. Bogen gennemgår 14 forskellige fortidsdyr, fx terrorfugle, dræberfisk, flyveøgler, Tyrannosaurus rex, kæmpehajer samt et kapitel om den danske dinosaur. Kapitlet beskriver hvordan en dansk pige i år 2000 fandt en brun tand, som viste sig at stamme fra en 3-4 meter lang rovdinosaur, der vejede ca. 40 kilo. Dromaeo-sauroides bornholmensis, som den hedder, var en dansk dinosaur, som levede på Bornholm for omkring 140 millioner år siden. Der er stikordsregister og henvisning til andre materialer. Forrest er der indholdsfortegnelse. Opgaver kan fås via et abonnement på www.fagbog.gyldendal.dk

Vurdering

Det er en god fagbog, som kort fortalt og letlæseligt giver et godt overblik over de mange forskellige fortidsdyr. På hvert opslag er der en tegnet størrelsessammenligning med et menneske. Det giver et rigtig fint billede af, hvor store fortidsdyrene virkelig var. Fotos og tegninger passer fint til indholdet

Andre bøger om samme emne

Der findes en del bøger om fortidsdyr fx Dinosaurer eller fra samme serie Dinosaurer