Lektørudtalelse

Forfatter: Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Tag med ud i solsystemet og rummet i denne bog for de 9-11-årige

Beskrivelse

Få viden om planeter, stjerner, kometer, astronauter - om verdensrummet i det hele taget. Lige fra Big Bang til planlagte projekter fra ESA og NASA. Læs om teleskoper, fra opfindelsen i 1608 til det planlagte kæmpeteleskop i Chile, der skal stå færdigt i 2024. Forfatteren har tidligere udgivet Børnenes FIFA VM 2018 og Fortnite

Vurdering

Rigtig flot fagbilledbog. Bogen indeholder godt formidlede glimt af den nyeste forskning og observationer om planeternes måner, storme og ringe. Læseren får virkelig meget at vide. Der er mange sjove tegninger, fx hvor solen er ved at spise alle de planeter der kan være i dens rumfang. Planeternes omløbstid om Solen eksemplificeres humoristisk med Neptun, hvor det pga. de 165 års omløbstid ikke vil være muligt at fejre "1-års-fødselsdag". Bogen indeholder desuden informative faktabokse, stikordsregister samt henvisninger til bøger og hjemmesider med mere viden om rummet

Andre bøger om samme emne

For de lidt yngre findes serien "Solsystemet", fx Månen. I 2018 år udkom Alt om rummet for samme aldersgruppe som denne bog