Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Det kendte H.C. Andersen eventyr "Prinsessen på ærten" nyfortolket i kraft af Birde Poulsens skønne illustrationer. Til højtlæsning for 4-7-årige

Beskrivelse

Eventyret kræver ikke videre præsentation og beskrivelse. Det er den oprindelige tekst tilsat Birde Poulsens illustrationer og illustrator har illustreret mange billedbøger både egne og andres historier senest eventyret De tre Bukke Bruse. Illustrationerne er helsides billeder enten med et billede på hver side eller som dobbeltopslag, hvor teksten fylder minimalt nederst på siden. Midt i historien drejer man lige bogen en halv omgang og får illustrationen på den høje led af bogen, der hvor de 20 madrasser og 20 edderdunsdyner stables op til natten. Forsiden viser prinsessen, prinsen og dronningen foran sengen med de 20 madrasser og 20 dyner og en stige op. Bagside fortæller kort om indhold

Vurdering

En skøn udgave af det kendte eventyr med varme, eventyrlige illustrationer, der bestemt gør eventyret godt

Andre bøger om samme emne

Nyeste selvstændige værk med "Prinsessen på ærten" er Prinsessen på ærten af Lauren Child fra 2005, der er en miniature udgave efter H.C. Andersens originale eventyr og ellers findes eventyret i flere forskellige samleværker. I denne udgave er eventyret for sig selv og med den oprindelige tekst iklædt nye illustrationer