Lektørudtalelse

I de to første tegneseriealbum om Yakari virkede det ikke forkert, at hovedpersonen kunne tale med dyrene. Inspireret af folkeeventyrene benyttede Derib og Job dette urealistiske element tilat berette om indianernes liv i pagt med naturen. Selvom dyrene kunne tale, var de ikke menneskeliggjort. De opførte sig naturligt. Det kan ikke siges om bæverne i dette album. - Yakari træffer engruppe bævere, som er ved at bygge dæmning og hytter, og går dem til hånde, hvor der er behov for det. Han må også ud på en kortvarig, farefuld færd for at finde en forsvunden bæverunge. Der erikke meget kød på historien eller mening med løjerne, som mest er et påskud for at præsentere aktørerne i dejlige naturscenerier og morsomme situationer. - Billedstilen er Deribs sædvanlige, dvs.veldisponeret skiften mellem store og små billeder, panoramaer og nærbilleder - ofte stærkt visualiseret handling - et minimum af tekst. Farvelægningen er harmonisk, personerne lidt sødladne (doger bæverne herligedyrekarikaturer) uden at det skæmmer. - En charmerende og yderst morsom bagatel for de 7-12 årige - lettere tilgængelig end de to foregående!