
Velkommen til studiestart
Helt på egne ben. Alt er nyt og overvældende. Nye studiekammerater, nye lærere, nye fag og måske en helt ny bolig?
En litteraturliste så lang. En skoletaske der bliver tungere og tungere. En hjerne der skal startes påny og hvordan er det nu man laver en problemformulering?
Aftensmaden man selv skal lave og hvad skal man dog finde på? En konto der er tom allerede før måneden er begyndt og hvad gør man så?
På biblioteket giver vi dig en håndsrækning til det hele.
- Vi står bag dig, både når det handler om at finde "kogebøger for fattigrøve" og vejvisere til legater og fonde, så du kan få suppleret din SU.
- Vi har de fleste af dine studiebøger og dem vi ikke har, kan du være heldig at bestille på www.bibliotek.dk
- Vi har lavet en hjemmeside netop henvendt til dig der er studerende, hvor du kan få tips og trick til opgaveskrivning og meget andet
- Vi har en stribe databaser du kan få adgang til døgnet rundt og hvor du kan finde viden og information af høj kvalitet
- Vi er klar til at møde dig hver dag på biblioteket og er også klar online på www.Biblioteksvagten.dk
Når du trænger til et frikvarter:
Kan du se en hyggelig film på Filmstriben, høre en lydbog på Ereolen eller læse et af de lækre udenlandske magasiner på Zinio.
Biblioteket byder dig velkommen til dit nye studie. Vi glæder os til at hilse på dig og give dig en håndsrækning, når du har brug for det.