Naturvidenskab er sjov - og vigtig!

Af ila
20.04.22
Det naturvidenskabelige felt får et ekstra stort fokus, når bibliotekerne går sammen og bakker op om Videnskabsår22. Videnskab og forskning er faktisk to spændende discipliner, som vi gerne vil gøre jer lidt mere nysgerrige på.

En klog mand har engang udtalt, at ”en ekspert er en, der har begået alle de fejltagelser, der er mulige indenfor et meget snævert område”. Manden var Niels Bohr, som har haft en afgørende betydning for den moderne fysiks udvikling samt udvikling af kvantemekanikken. En fremragende fysiker, der på baggrund af sit arbejde modtog en nobelpris i Fysik – Danmarks første, for 100 år siden.

Danmark har igennem tiden haft en lang række fantastiske videnskabsmænd- og kvinder, som har været essentielle for udviklingen på forskellige videnskabelige områder. Videnskab og ikke mindst forskning er vigtig for at forstå, hvorfor verden er som den er. Hvis ikke det var for alle de dygtige videnskabsfolk og forskere, ville vi fx ikke have fået glæde af fiberskopet, brintpillen eller insulinen.

Genopdag naturvidenskabens store mysterier

Fra uge 16-20 kan I opleve aktiviteter, udstillinger og arrangementer, som har naturvidenskab som omdrejningspunkt. På Aalborg Bibliotekerne kan du deltage i et foredrag med en forsker, dyste i en skattejagt, lave vendespil og blive inspireret af informationsrige udstillinger med supplerende biblioteksmaterialer, som du er velkommen til at låne med hjem og læse nærmere i. Hvis du er mere til den digitale udgave, kan du finde svar på mange naturvidenskabelige spørgsmål på vores talrige digitale netbaser eller du kan spørge biblioteksvagten om alt mellem himmel og jord.

Et af absolut højdepunkterne i kampagnen bliver et online arrangement med professor i astronomi og astrofysik Anja C. Andersen, som vil fortælle om stjernestøv og meget mere. Arrangementet streames onsdag den 4. maj kl. 19-21 via et link, hvor der også vil blive mulighed for at stille Anja C. Andersen spørgsmål inden for det naturvidenskabelige felt. Klik dig ind i arrangementsprogrammet og find linket.

Videnskabsår22 er et tværgående samarbejde imellem projektgruppen bag Videnskabsår22, Niels Bohr Institutet og landets biblioteker. Indsatsen koordineres af Aalborg Bibliotekerne med deltagelse fra centralbibliotekerne i Gentofte, Roskilde, Odense, Herning og Vejle og i alt 70 biblioteker er med i kampagnen.

 

Materialer
  • Bog

Naturvidenskaben genfortalt : fra universets fødsel til livets mindste dele

Hvordan hænger naturvidenskaben sammen med vores liv? Bogen tager læseren med gennem fortællinger fra det mindste til det største i livet og universet. For nye som erfarne læsere af naturvidenskab
Læs mere
  • Bog

Naturvidenskaben genfortalt : fra uni...

  • Bog

En meget kort historie om næsten alt

Af Bill Bryson (2021)
Hør om universets, livets og menneskets opståen og om alle de videnskabsfolk, der har forsøgt at finde sammenhæng i det hele. Illustreret faktabog for børn fra 12 år
Læs mere
  • Bog

En meget kort historie om næsten alt

Af Bill Bryson (2021)
  • Bog

Sigurd fortæller om naturvidenskab

Af Sigurd Barrett (2021)
I denne bog tager Sigurd læseren med ud på en naturvidenskabelig rejse, hvor man kan læse og lære om fx solsystemet, kroppen, dyr og planter, opdagelsesrejser og meget andet. Bogen er for alle nysgerrige børn og voksne. Til højtlæsning fra 6 år og selvstændig læsning fra ca. 10 år
Læs mere
  • Bog

Sigurd fortæller om naturvidenskab

Af Sigurd Barrett (2021)
  • Bog

Den sære historie om Venus' måne

Af Helge Kragh (2020)
Historien om hvordan naturvidenskaben bliver til, og om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen
Læs mere
  • Bog

Den sære historie om Venus' måne

Af Helge Kragh (2020)
  • Bog

Af stjernestøv er du kommet : forklaringer på hvorfor du er til

Om videnskabens oprindelse og nye teorier i moderne naturvidenskab og hvordan videnskab og filosofi hænger sammen. Bygget op om fem spørgsmål: Hvorfor eksisterer verden? Hvad er virkeligheden lavet af? Hvorfor er der liv? Hvorfor er der mennesker? og Hvad er bevidsthed?
Læs mere
  • Bog

Af stjernestøv er du kommet : forklar...

  • Bog

Hvad er et æg? : bogen om videnskab i hverdagen

Fagbog om naturvidenskab med udgangspunkt i ti overordnede spørgsmål som "hvad er et æg"? Der fortælles f.eks. at fugle, fisk, krybdyr, insekter samt fem pattedyr lægger æg. Bussemænd fanger støv, så det ikke kommer i lungerne. Kaffe indeholder koffein og er opkvikkende. Og mange flere ting
Læs mere
  • Bog

Hvad er et æg? : bogen om videnskab i...

Nicklas Brendborg: Gopler ældes baglæns : videnskabens svar på et længere liv
  • Bog

Gopler ældes baglæns : videnskabens svar på et længere liv

Den naturvidenskabeligt interesserede læser får her den nyeste forskningsbaserede viden om begrebet "antiaging" samt praktiske råd om fx kostvaner, motionsrutiner og vigtig social kontakt
Læs mere
  • Bog

Gopler ældes baglæns : videnskabens s...

Anja C. Andersen: Anja C. Andersen fortæller om big bang, rummissioner og liv på Mars : en bog om universet for børn
  • Bog

Anja C. Andersen fortæller om big bang, rummissioner og liv på Mars : en bog om universet for børn

Illustreret faktabog om universet, hvor man lærer om big bang, rumrejser og de mange planeter, der findes. Fra 9 år
Læs mere
  • Bog

Anja C. Andersen fortæller om big ban...