Dannebrog 800 år

06.06.19
Vores røde og hvide flag er verdens ældste nationalflag. Den 15. juni er det 800 år siden, at flaget ifølge myten faldt ned fra himlen.

Ordet Dannebrog betyder danernes flag (brog= tøj, stof eller klæde).
I kalenderen står der Valdemarsdag ud for den 15. juni. Det gør der, fordi det var på denne dag i 1219, at Valdemar Sejr kæmpede mod esterne under slaget ved Lyndanise i det nuværende Tallinn i Estland. Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen og hjalp danskerne. I middelalderen blev Danmarks sejr opfattet som et mirakel. Sejren var en religiøs begivenhed, som blev udtrykt ved, at Dannebrog faldt ned fra himlen. Myten er udødeliggjort ved C.A. Lorentsens maleri fra 1809.

Den røde farve var en af de dyreste farver at producere i middelalderen. Derfor var den røde farve et symbol på rigdom. Det hvide kors på flaget symboliserer kristendom.

Dannebrog var fra senmiddelalderen og frem til omkring år 1800 rigets banner – og derfor primært et kongeligt magtsymbol. Flaget vejede over kongens fæstninger og hans personlige ejendomme. Men i løbet af 1800-tallet ændrede Dannebrog sig fra at være kongeligt magtsymbol til at blive et nationalt symbol. Nu blev flaget danskernes flag og udviklede sig efter hånden til nutidens moderne og folkelige symbol.

Danmark er i øvrigt et af de lande, hvor flaget anvendes allermest til fødselsdage, fest og fejring. Der er ikke mange andre lande, som dekorerer deres mad og kager så meget med papirsflag på tandstikkere, som danskerne gør.
 

Kilder: danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet), wikipedia.dk, dr.dk, Nationalmuseet

 

Oprindeligt skrevet af Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker.

Materialer
Reservér
  • Bog

Kongeskibet Dannebrog

Fotografisk billedværk om livet og arbejdet blandt de kongelige og besætningen på kongeskibet Dannebrog
Læs mere
  • Bog

Kongeskibet Dannebrog

  • Ebog

Dannebrog

Asser Amdisen: En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie : fra begyndelsen til for nylig
Reservér
  • Bog

En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie : fra begyndelsen til for nylig

Af Asser Amdisen (2017)
Læs mere
  • Bog

En ualmindelig og kortfattet danmarks...

Af Asser Amdisen (2017)
Henrik Enemark: Dannebrog : Danmarks flag
Reservér
  • Bog

Dannebrog : Danmarks flag

Af Henrik Enemark (2019)
Læs mere
  • Bog

Dannebrog : Danmarks flag

Af Henrik Enemark (2019)