Scan og lån direkte fra hylden

04.05.21
Nu kan du nemt og hurtigt låne dine bøger selv, når du besøger biblioteket. Det kræver kun en smartphone og den nyeste version af Biblioteket-appen.

Scan & Lån er en ny funktion i Biblioteket-appen, der gør det muligt at låne sine materialer selv. 

Det kræver, at man opdaterer appen til seneste version (version 3.3.0) i app-store eller googleplay.

Sådan gør du

  1. Hent eller opdater app'en Biblioteket 
  2. Log ind med cpr nummer og kode (som du bruger på dit lokale bibliotek) 
  3. Tryk på Lån i bunden af skærmen og hold telefonens kamera hen over stregkoden på bogen. Her læser den chippen og bogen lånes ud til dig. (Kan du ikke se ikonet, skal du opdatere app'en)
  4. Du vil modtage en e-mailkvittering på dine lån, når du er færdig med at låne med appen. 

Vær opmærksom på:

  • Appen kan kun scanne materialer med én chip - materialer som eksempelvis DVD'er eller CD'er har flere chips og kan dermed ikke lånes ud med denne funktion. 
  • Ældre smartphones, der ikke understøtter NFC, har desværre ikke teknologien til at kunne scanne bøger. Der er dog NFC-teknologi i de fleste nyere smartphones.

Den nye funktion er kun til udlån. Ved aflevering skal man stadig benytte selvbetjeningsautomaterne.

Hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til funktionen, kan du spørge en medarbejder på biblioteket.