Børnebiblioteket

Kildens børnebibliotek

21.01.20
Hyggeligt hjørne med god udsigt og meget lys.

Børnehjørnet indbyder til leg og hygge. Der er lille legehus, hvor I kan lege butik og forskelligt legetøj og udklædningstøj. Små borde man kan sidde ved og læse eller tegne (papir og farver kan fåes hos personalet), samt hyggelige læsehuler, hvor man kan putte sig med en god bog.

I området omkring legehuset finder du også alle vores materialer til de mindste som pegebøger, billedbøger, højtlæsning, eventyr og musik og film for de yngste børn.

Vi henstiller til, at man kun bruger børnehjørnet, hvis man har børn med, samt at man rydder det legetøj og materialer op, som man har brugt – så er der klar til de næste, der kommer.

Der er 2 pc’er i børneområdet – man må være maks. 12 år for at bruge disse.

I børneafdelingen finder du også følgende materialer målrettet børn og unge:

  • Romaner - og de letlæste
  • Faglitteratur
  • Young adult
  • Fantasy
  • Bøger på engelsk, fransk og tysk
  • Spil til Playstation 3 + 4, Nintendo Wii og Nintendo DS
  • Spillefilm og tegnefilm på DVD eller Bluray
  • Brætspil
     

Vær opmærksom på, at der kan være aldersbegrænsninger på visse film – se på coveret eller på beskrivelsen på bagsiden. Begrænsningen følger lovgivningen på området og er altså ikke noget vi på biblioteket bestemmer.

Der findes ingen lovmæssig begrænsning indenfor spilområdet.