Fødselsdagskort
Fødselsdagskort til de 2-årige
Når dit barn fylder 2 år sender vi en hilsen ud med en invitation om at komme ned på det lokale børnebibliotek, hvor I vil få en boggave. Her kan du høre om hvad børnebiblioteket kan tilbyde dig og dit barn. Husk at medbringe det tilsendte fødselsdagskort, så I kan få udleveret boggaven.
Materialer til småbørn
Bibliotekerne tilbyder mange forskellige materialer til små børn. Vi kan bl.a. tilbyde dig og dit barn:
- Pegebøger
- Billedbøger
- Eventyr
- Sangbøger
- Rim og remser
- Historier på cd
- Musik til mindre børn
- Højtlæsning
Vi kan desuden bestille sprogstimulerende materiale i form af Sprogkufferter, som kommer til forskellige alderstrin. Sprogkufferterne står fysisk på magasin på Brøndbyvester Bibliotek og det er derfor nødvendigt at bestille dem til Bibliotekerne i Kilden og Brønden. På Brøndbyvester bibliotek kan de udleveres i den bemandede åbningstid. Se de forskellige sprogkufferter her.