Det Mobile Museum

28.10.19
Se en mindre bannerudstilling om et stykke Brøndby historie og få en snak med museumsinspektør Lisbeth Hollensen.

Hver mandag og tirsdag kl. 10-15 kan du møde Det Mobile Museum i Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand

Har du en skat?

Ligger du inde med en gammel skat fra Brøndby – f.eks. Brøndby-fotos, postkort eller dokumenter – er du velkommen til at komme forbi og vise det frem. Vi tager meget gerne en snak og indlemmer måske din genstand i vores samling.

Historien i Gaden i Brøndby

Det Mobile Museum er Historien i Gaden i Brøndby. Historien i Gaden er en del af Forstadsmuseets formidlingsarbejde, der fortæller historien dér, hvor borgerne færdes. Med Det Mobile Museum kan du møde Brøndbys historie, når du alligevel besøger Kulturhuset Brønden.

Læs mere om Forstadsmuseet og Det Mobile Museum på https://forstadsmuseet.dk