Børnevalg 2019

16.05.19
Så er vinderen fundet!

Det blev forfatter Lene Kaaberbøls karakter, vildheksen Clara, der løb med sejren i Børnevalg 2019 på landets biblioteker. Om Claras valgslogan 'Ja til at passe på naturen' var udslagsgivende for sejren, må dog stå hen i det uvisse . 88 kommuner har deltaget i børnevalget, som sluttede samtidig med afholdelsen af folketingsvalget 2019.

17.092 gyldige stemmesedler har børn over hele landet afleveret, og med 4.491 stemmer blev Clara fra Vildheks vinder af Børnevalget 2019, efterfulgt af andre stemmeslugere som Antboy og Nomerne. Vildheks er skrevet af Lene Kaaberbøl, illustreret af Anders Walter og udgivet på forlaget Alvilda.

Ved valget stillede 11 kendte kandidater fra børnebøgerne op med forskellige budskaber. Det er Danmarks Biblioteksforening, der står bag valget, som skal give børnene en første introduktion til demokrati og valgdeltagelse. I kan se alle kandidaterne her.