Biblioteket som app

Af ila
22.08.18
Hent app’en "Biblioteket" i Google Play eller i App store. Nemt og bekvemt, alt samlet ét sted.

Med den nye app har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Med app'en bliver det nemt for dig at forny og tjekke dine reserveringer og har massere af inspiration.

App’en giver dig adgang til at:

Søge og bestille f.eks. bøger, e-bøger, musik, film eller spil
Få overblik over dine reserveringer og lån
Forny låneperioden for dine lånte materialer
Blive inspireret til kulturhusenes/bibliotekets arrangementer, koncerter.
Læse nyheder og anbefalinger fra biblioteket
Se bibliotekernes åbningstider og adresser

Sådan gør du:

Hent "Biblioteket" app’en i Google Play eller i App store. OBS: Har du den gamle biblioteksapp. på din telefon, skal den slettes helt og downloades påny.

App’en er helt gratis for dig. Når du har hentet app’en vælger du blot kommune og logger ind med bibliotekslogin – så er du i gang.

Vælg om du vil have notifikationer i app'en - med eller uden lyd. Til iOS vælger du notifikationer i "tandhjulet" mens det i Android skal gøres i telefonens app-indstillinger

Bibliotekets fysiske og digitale materialer samlet i app'en:

Finder du ikke den bog du søger i fysisk form, kan det være den findes som e-bog eller lydbog i Ereolen? Søger du en film, kan du måske streame den direkte i Filmstriben? Måske der ligger en anmeldelse af bogen på Litteratursiden? App’en leder dig nemt videre med et enkelt klik.

Bliv inspireret

App’en er spækket med inspiration og formidling.
Du finder inspiration til f.eks. ”Lyt en bestseller” på eReolen eller ”Opdag en god bog” med anmeldelser på Litteratursiden. Du finder også ”Børnenes univers”, ”Personlige fortællinger”, ”Krimi” og meget mere.
Det er nemt for dig at klikke dig videre til reservering, når du finder en titel du har fået lyst til at læse.

God fornøjelse med bibliotekets app.