eReolen Global

Adgang
Hjemmefra
eReolen Global giver dig adgang til over 11.000 engelske e-bøger og netlydbøger samt en lang række dansk- og engelsksprogede magasiner.

Der er skønlitteratur og faglitteratur, for både børn og voksne. Du kan se genreoversigter eller søge direkte på eReolen Global.

Hvor meget må jeg låne?

Du kan låne 2 e-bøger eller lydbøger samtidigt. Enkelte titler, ofte de nyeste, vil skulle reserveres. Du kan have 2 reserverede titler ad gangen.

Magasinerne tæller ikke med i din udlånskvote, og kan lånes ubegrænset. Du kan bl.a. låne en række danske magasiner, herunder Femina, Søndag og Familiejournalen.

Lånetiden er 21 dage for alle materialer.

Dine lån på eReolen Global påvirker ikke dine lån på den danske version af eReolen.

Du skal være indmeldt på biblioteket i den kommune, hvor du bor. Du bruger dit almindelige biblioteks-login og pinkode.

Hvordan kan jeg læse/høre bøgerne?

Du kan streame ebogen og lydbogen til din pc, tablet eller smartphone. Det kræver, at du er online.

Du kan også benytte app'en Libby, hvor du kan downloade materialerne. Libby kan hentes til iOS, Android og Windows enheder.

Kan jeg bruge den i udlandet?

Du kan sagtens bruge eReolen Global i udlandet. Du logger på som normalt.  Du skal dog huske at tjekke, om du har gratis data eller mulighed for at være på wifi i udlandet, specielt ved brug af lydbøger. Du kan også vælge at downloade dine materialer inden du tager afsted.