
Om dette arrangement
Livestreamet foredrag: Kaffe
Botaniker, Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik- herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Naturressourceøkonom, Aske Skovmand Bosselmann, vil fortælle om kaffens dyrkning, og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Diabetes-og ernæringsforsker, Kjeld Hermansen, vil bl.a. udfordre de mange påstande om, hvordan kaffe påvirker kroppen.
Foredraget, ’Kaffe’, er en del af Aarhus Universitets Offentlige foredrag i Naturvidenskab, og vi viser livestreamingen i biografen i Brønden.