Søgning

 






Bogstart


Bogstart


Formålet med Bogstart

Målet med Bogstart er at give børn og forældre gode oplevelser med børnelitteratur og medvirke til, at børn er inde i en god sproglig udvikling ved skolestart.

 

Ved at tilbyde familierne gratis bogpakker, er det hensigten at styrke forældrne i at støtte deres børns sproglige udvikling, at fremme børns kærlighed til bøger og opmuntre familier med små børn til at benytte sig af bibliotekets tilbud.

 

BogstartFemten kommuner deltager i bogstartprogrammet. Bibliotekerne giver og formidler i op til fire omgange en gratis bogpakke til børn i alderen 6-36 måneder.

I tilknytning til bogpakkerne er der en række aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning.

 

Bogstart er finansieret via satspuljemidlerne på finanslogven, og Bibliotek og Medier har overordnede ansvar for udmøntning af bevillingen.

 

  

  Bogstart

Hvem kan få gratis bogpakke

Børn mellem 6 og 36 måneder som bor i et af disse områder:

  

Albjergparken

Tybjergparken

Tranumparken

Dyringparken

Hallingparken

Kisumparken

Ulsøparken

  

Allerede ved barnets fødsel og første besøg af sundhedsplejersken vil du få informationer om Bogstart. Sundhedsplejerskerne uddeler en folder, hvor der står lidt om Bogstartprojektet.

Vi besøger familierne i hjemmet, når barnet er henholdsvis ½ og 1 år.

Når barnet er ca. 1½ år gammel inviteres hele familien hen på biblioteket i Brønden, hvor vi læser eventyr, viser film og har masser af bamser og dukker fra filmene, som børnene leger med mens vi serverer frugt og saft til børn og kaffe/the til de voksne. Inden familien går hjem får de en bogstartpakke med hjem fyldt med dejlige bøger der lige passer til et barn på 1½-2 år.

 

Rim og remser og andre sprogstimulerende og forhåbentlig sprogudviklende elementer. Vi afholder hyggekomsammen 4 gange årligt. Man får en skriftlig invitation

Børnene får deres sidste pakke med bøger, når de bliver 3 år. Det er bogstatbørnenes pædagoger i børnehaven, der denne gang står for at holde styr på at børnene får en fin kuffert på deres 3-års fødselsdag.
Det drejer sig om institutionerne Nattergalen, Påfuglen, Spættebo, Klydebo og .....

 

For de 3 årige børnehavebørn arrangerer biblioteket en stor koncert i Brønden om efteråret.
I samarbejde med institutionen Nattergalen er vi ved at lave et børnehavebibliotek med hovedvægt på sprogstimulerende materialer.
Idéen er at de travle børnefamilier,der måske har svært ved at nå på biblioteket så ofte som de gerne ville, skal kunne låne 2-3 materialer med hjem direkte fra børnehaven.
Vi glæder os til at åbne Nattergalen børnehavebibliotek i sommeren 2011


Hvis du vil vide mere om Bogstart er du velkommen til at kontakte biblioteket


De 10 læsebud

  1. Læs tidligt. Bøger er også for babyer.
  2. Læs højt. Eller fortæl om billederne. Børn elsker at høre mors og fars stemme.
  3. Læs og snak. Jo mere I snakker sammen, jo bedre bliver dit barn til at lytte og tale.Bogstart
  4. Læs én gang til. Børn elsker at høre den samme bog.
  5. Læs alt. Reklamer. Vejskilte. Tv-programmer.
  6. Læs tit. Læs bare lidt. Men tit.
  7. Læs i ro. Sluk for tv. Og hyg jer sammen.
  8. Læs selv. Når du selv læser, bliver dine børn også glade for at læse.
  9. Læs overalt. I bad. I bus. På strand. På skød. I stol. I seng. I tog.
  10. Læs bøger. Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet

Aktivitetsplan for 2011

  • Eventyrtime i Brønden i foråret
  • Åbning af børnehavebibliotek for børn i institutionen Nattergalen i sensommeren
  • Eventyrtime i Brønden i efteråret
  • Teaterkoncert for de 2-4 årige børn og deres pædagoger i de 6 Bogstart institutioner til vinter

 

Brøndens åbnings- og bemandingstid

 
 
 
 
 
Gå til brøndby kommunes hjemmeside

Brøndbyøster Bibliotek - Brøndbyøster Boulevard 22 - 2605 Brøndby - Tlf. 43 28 20 00

Brøndbyvester Bibliotek - Glentemosen 13 - 2605 Brøndby - Tlf. 43 28 20 60

Biblioteket i Brønden - Brøndby Strand Centrum 60 - 2660 Brøndby Strand -  Tlf. 40 24 66 98